Overnatning i Silkeborg
Overnatning i Silkeborg
Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter har 49 velindrettede værelser, som er fordelt i fire bygninger. 18 værelser er placeret i hovedbygningen, mens de resterende 31 værelser er placeret i tre andre bygninger i området – alle i umiddelbar nærhed af hovedbygning og restaurant.
Naturen er i sig selv en stor oplevelse og ligger lige udenfor døren til Vejlsøhus.
Der er masser af gå- og løbestier i skovene og rundt om søerne. Du kan låne et kort i receptionen, og foretrækker du at cykle, er der også mulighed for at leje MTB på Vejlsøhus, spørg blot i receptionen.
Værelser i flere størrelser
Værelserne er individuelt indrettede og i forskellig størrelse. Vi kan tilbyde både enkelt-, dobbelt- og familieværelser. På vores største værelser kan der med opredning være op til seks personer. Ligeledes er nogle af værelserne med udsigt over parken, og enkelte værelser har badekar. Spørg ved reservationen, hvis du har særlige ønsker.
Alle værelser har:
- Lækkert sengelinned, bløde puder og dyner
- Skrivebord og siddekrog
- Eget toilet og brusebad
- Hårtørrer
- TV
- Elkedel, så du kan lave te og kaffe, når det passer dig
Når du booker overnatning direkte igennem os via vores onlinebooking, telefon 89 21 21 21 eller mail info@vejlsoehus.dk, er entrébilletten til AQUA Akvarium & Dyrepark med i din værelsespris.
Derved sparer du op til kr. 185 pr. voksen.
Åbningstiderne kan du se her.
Hvis du ikke har booket direkte, kan du købe entrébillet til reduceret pris i receptionen.
Morgenmad
Til vores overnattende gæster på Vejlsøhus, er der hver morgen en lækker morgenmadsbuffet.

Restaurant Vejlsøhus
Vejlsøhus’ restaurant serverer sæsonens bedste råvarer i smukke naturomgivelser – med udsigt til AQUA parken og dens mange dyr.